Portræt

Er du klar til at få lavet dit portræt? Jeg har lavet en del portrætter gennem årene – og det er hver gang en stor udfordring.

At lave portræt er at træde ind i et andet rum – en anden frekvens end den almindelige huskesedlernes og nullermændenes hverdag. Det er et andet og mere strålende – ja – et nærmest helligt felt at befinde sig i.

Teknisk kan portrættet være en skitse med blyant, en akvarel eller olie på lærred – eller andre materialer.

Udsmykning af bygninger m.m.

Kan være  ansigter udskåret i spærender til huse, eller andre udsmykninger, fx døre, snittede og malede, eller skilte.

Det kan også være murmaleri, oliemaleri eller grafiske arbejder som er lavet til specielle omgivelser  eller andet...

Grafisk design, illustration m.m.

F.eks. plakater, bogomslag, illustration af prosa eller poesi.

Foredrag

Emne: Fx om kunst, at være kunstner, mit liv og min kunst...

 

 

Slip kontrollen og giv dig hen

Det bliver ikke et kursus i maleri, derimod får I muligheden for at se hvad akvarel og kridt kan,
hver for sig og i fællesskab. Snarere end at ”lære” at tegne, vil I få afprøvet blyanten og kridtet, hvad de kan på spidsen, på siden, på kanten … med hårdt eller let tryk … osv. Samt at I vil få  forskellige indgange til jeres eget måske endnu ikke opdagede lager af billeder.

Blindtegning

Blindtegning er mit yndlingsmedie, det er en måde at holde den ellers allestedsnærværende kritiker i skak, du kan ikke kritisere dig selv for noget du ikke kan se, du har på den måde mulighed for at arbejde mere frit og med større fornøjelse end hvis du har åbne øjne.

Jeg foretrækker at arbejde med erindringsbilleder, hvad kan jeg huske, hvordan så det eller der ud, hvordan var lugten, hvordan føltes det eller hvordan følte jeg. Du kan vælge at zoome ind på en enkelt følelse, dele den med de andre i gruppen, således at alle i gruppen arbejder med den samme følelse på samme tid, dette kan være temmelig voldsomt og også vældig befordrende for humøret. Oftest benytter jeg kridt og akvarel, to hænder og lukkede øjne.

Tur i landskabet - de store linier

Arbejde med uderummet, det store åbne landskab, eller træernes forløb i skoven, med kridt og akvarel. Være opmærksom på mellemrummene, lyset, udstraktheden eller det der helt tæt på. Himlens skyer, alle de forskellige grå nuancer, farten, bevægelsen i græsset. Duftene og temperaturen.

Akvarel

Er flydende, uforudsigelig, umulig at kontrollere og derfor fuld af overraskelser.

Kridt

Sortkridt er sortere og mere sanseligt når det bruges i vand … Det kan flyde med og flyde ud og det kan blive tykt og smattet, vidunderligt næsten skulpturelt.

Materialer

De materialer I selv skal have med: 2 pensler, nylon er måske billigere end hår, nr. 12-14.
2 bløde blyanter nr. 5–7, 1 blyantspidser, akvarelfarver, bare tag det med du har, hvis du har noget, ellers kan du købe dem der hedder van Gogh (jeg ved ikke om de er lysægte), jeg anbefaler følgende farver: 411, 708, 327, 227, 254, 506. Pris pr. tube er ca. 16.50 kr., de kan bestilles hos Art de Vos tlf.: 86135566

Er du interesseret?

Ring til mig på tlf.: 86319012 eller 24255720

 

Kærlig hilsen

 

 

 

 

 

 

 

© Tine Hind 2004-2009. All rights reserved.